Om materialet

Den næste generation af voksne ansvarlige mennesker er vores børn. Der er 400.000 mennesker, der er pårørende til personer med demens i Danmark. Men der er 5,7 millioner mennesker i Danmark. Disse mennesker udgør det samfund, personer med demens møder, når de går uden for deres dør. Hvis Danmark som samfund skal være forstående i forhold til mennesker, der har en sygdom, der ikke kan ses med det blotte øje, kræver det viden og indsigt i, hvad det vil sige at have sygdommen. Denne viden er vel ikke kun noget, de voksne skal have? Børn hører også, at nu er der en person med demens, der er efterlyst, nu har prinsen fået demens osv.

Når man som barn har bedsteforældre, så ser man ofte et trygt og tæt bånd mellem bedsteforældre og børnebørn. De er på ferie hos bedsteforældrene, de bliver passet der mv. Når ens bedsteforælder får demens, så svigter kontakten ofte. Man holder op med at komme med på ferie, og de kommer måske ikke til fødselsdage mere. Børn kan opleve, at personer med demens ikke umiddelbart er til at forstå. De gør og siger ting, der kan være svære at få til at give mening. Men hvorfor er bedsteforældrene pludseligt så  fraværende og anderledes, de er jo ikke døde? Ved at tage snakken med børnene kan man hjælpe dem til at forstå, at det ikke er deres skyld, at mormor har fået demens. Det er ikke, fordi mormor ikke kan lide mig, at hun kan komme til at råbe af mig, det er pga. demensen. Ved at fortælle sandheden og de fakta, der er i forhold til demens har børnene et grundlag at forstå situationen ud fra. Ofte er deres fantasier og egne årsagsforklaringer meget værre end sandheden.

Men er det nu noget, folkeskolen skal til at undervise i? Nej, det skal ikke nødvendigvis ligge fast på skemaet til alle klassetrin, men der vil være mange emner og temaer, som man pga. læringsmålene i folkeskolen alligevel skal undervise i. Her kan man så fremover vælge at runde emnet demens, hvis man som lærer mener, det passer ind i læreplanen.

Det kan være emner som: usynlige handicap, relationer og familie, at være en del af samfundet, biologi hvor man skal lære om hjernens funktioner. Større klasser kan inddrage det i forhold til ulighed i sundhed, etik i forhold til overvågning og emnet stigmatisering og sprogbrug i medierne. Af de 25 klasser, der har valgt at bruge undervisningen, har det været brugt på forskellige måder:

Til en del af de understøttende bånd.
De har et plejehjem lige ved siden af skolen og ser derfor ofte mennesker med demens i gadebilledet.
De havde emnet handicap.
De havde om emnet ulighed i samfundet.
Nogle fordi de vidste, der sad elever i klassen, der var pårørende og havde brug for, at deres klassekammerater og de selv vidste noget om det. Ofte i samarbejde med forældrene.

Der er tidligere blevet udviklet materiale om demens fortalt for børn. Dette materiale har dog primært haft fokus på børn, der har pårørende med demens. Samtidig er det meste materiale målrettet de yngste klasser. Det er der som sådan ikke noget galt i, men hvis man skal undervise i en skoleklasse, hvor der måske kun sidder et barn, der er pårørende, så rammer man lidt ved siden af. De andre børn i klassen har et andet behov for viden. De vil ikke kunne snakke med om, hvor svært det er, når morfar har demens. Til gengæld kan de finde det interessant at vide, hvad demens er. De materialer, der allerede findes, er der linket til eller fortalt om som ekstra materiale under de forskellige klassetrin. På denne måde kan du som lærer se, om der er nogle af de eksisterende materialer, du vil supplere med eller bruge i stedet for.

Målet med dette materiale har været at lave et oplysende materiale om, hvad demens er, hvordan det kan føles at have demens, og hvordan man kan hjælpe. Alt er henvendt til folkeskoleelever. På den måde kan materialet også i de yngre generationer afhjælpe det tabu og den mangel på viden, der ofte er omkring demens.

Demens skyldes sygdom i hjernen, det er dødeligt, og det er ikke et aldringsfænomen. Det er helt centrale fakta i forhold til at forstå, hvad demens er, og hvad man kan gøre for at hjælpe mennesker med demens. Alligevel ved otte ud af ti danskere ikke, at demens leder til døden – på trods af, at det er den femte hyppigste dødsårsag i Danmark – og over halvdelen ved ikke, at demens opstår på grund af sygdom i hjernen. Faktisk mener over halvdelen af danskerne, at de enten har lidt eller ingen viden om demens.

– Alzheimer foreningen.

Direktør i Alzheimer Foreningen, Nis Peter Nissen:

- Flere og flere lider af demens, og mange oplever at blive mødt af tabu og fordomme, der oftest bunder i uvidenhed. Derfor er det afgørende, at vi alle sætter os bedre ind demens, så vi kan hjælpe mennesker med demens og deres pårørende til at leve et værdigt liv. 

Alzheimerforeningen er meget optaget af og involveret i at hjælpe børn og unge pårørende til personer med demens. Hvis man støder på børn eller unge, der er pårørende, er det som lærer vigtigt at vide, at de vil kunne hjælpe med information. Det er ikke alle kommuner, der har tilbud på området, men Alzheimerforeningen vil kunne hjælpe med at fortælle om de muligheder, der er. Der findes unge-pårørendegrupper, børne-pårørendegrupper, unge camps, familie camps og andre gode tilbud, som familier ramt af demens kan have glæde af. Man kan som lærer enten selv kontakte Alzheimerforeningen eller gøre familien opmærksom på, at de kan kontakte dem og spørge efter information.

Tinna Klingberg, Udviklingskoordinator, Videnscenter for Demens Aalborg Kommune, har været projektleder, forfatter og udvikler af materialet og varetaget undervisningen af 25 folkeskoleklasser ud fra materialet.

”Jeg har arbejdet 21 år på demensområdet og er derudover også spejderleder i min fritid. Kombinationen af faglig viden og erfaring på demensområdet og erfaring med børns forskellige muligheder for at modtage læring alt efter aldersgrupper fra spejderarbejdet har været grundlaget for at kaste mig ud i dette projekt.”

- Tinna Klingberg, Udviklingskoordinator, Videnscenter for Demens Aalborg Kommune

Derudover har Stine Marie Kirch Jacobsen og Fie Aksglæde Wognsen, sociologistuderende og studiemedhjælpere ved Videnscenter for Demens Aalborg Kommune, bidraget med evaluere undervejs. Evaluering har undersøgt, hvordan undervisningen forløb i folkeskolen, samt hvordan eleverne modtog og responderede på undervisningen. Dette er gjort via observationsstudie i undervisningen og evalueringsskemaer til folkeskolelærerne.

På baggrund af undersøgelsens resultater kan det konkluderes, at lærerne og eleverne tager godt imod undervisningen. Lærer og elever interagerer sammen om sygdommen i undervisningen, og materialerne anvendes efter den afsluttede undervisning – lærerne benytter sig af de vedlagte øvelser og anvender dem med stor tilfredshed i den fortløbende undervisning. - Uddrag af evalueringsrapport.

I forhold til at kvalificere materialet yderligere er der blevet lavet undersøgelse hos en gruppe unge personer, der har forældre med demens. De er bl.a. blevet spurgt, hvilken hjælp de tænker er den bedste for de elever, der sidder i en klasse og er nære pårørende (har forældre, bedsteforældre eller nære bekendte). De har også svaret på, hvad de synes en lærer skal gøre for at hjælpe og støtte disse børn - og hvad havde de selv haft brug for. Deres svar har bl.a. dannet grundlag for pjecen til lærerne om: ”Hvordan støtter og hjælper jeg børn med demens inde på livet?”

Skolekonsulent ved læring og pædagogik i Aalborg Kommunes skoleforvaltning, Lene Thorhauge, været til stor hjælp undervejs. Hun har sørget for, at materialet er kompatibelt med de læringsmål, der findes til de forskellige alderstrin og generelt lærerfagligt input (ud over at snakke med de lærere, der har haft besøg og deres besvarelser i spørgeskemaerne).

Playmakerne i Aalborg Kommune har hjulpet med, at tilbuddet om undervisning i Folkeskolen har været tilgængeligt for lærerne. Playmakerne er folkene bag AabenAalborg.dk: Målet med AabenAalborg.dk er, at:

Alle børn og unge i Aalborg Kommune får flere og varierede lærings- og dannelsestilbud

Samle og synliggøre alle lærings- og dannelsestilbud for dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser

Gøre det lettere for personale at finde og booke lærings- og dannelsestilbud

Give indblik i mangfoldigheden af læringstilbud og åbne op for varierede læreprocesser

En stor tak skal lyde til de skoleklasser og deres lærere, der har gjort brug af tilbuddet. I alt 25 skoleklasser på varierende klassetrin har modtaget undervisning om demens.